|
Limfjorden er med sine
1500 km² vandflade og ca. 1000 km kystlinie
Danmarks største fjordområde. Det samlede
oplands areal, der strækker sig over 51 kommuner
er på 7528 km² og giver en gennemsnitlig
ferskvandsafstrømning på 2,7 km³ pr. år.
Fjorden tilføres saltvand på 32-34 o/oo fra
Nordsøen og 19-25 o/oo fra Kattegat.
Vindpåvirkningen af vandområderne og tidevandet
forårsager en strømning på gennemsnitlig 6,8 km³
vand pr. år fra Nordsøen via. Thyborøn kanal
gennem Limfjorden til Kattegat.
Limfjordens vandvolumen er på 7,4 km³ ved en
middeldybden på 4,9 m. Fjorden består dels af
rolige bredninger og vige med lave vanddybder,
dels af smalle og dybe sund hvor der kan gå en
rivende strøm. Sundene har dybder på 18-22 meter
og det dybeste sted i fjorden er Oddesund med 28
m. De store bredninger har vanddybder på 5-8 m,
Thisted Bredning dog 11 m.
De lavvandede bugter med sandbund er i gode år
ofte dækket af store områder med ålegræs, de
dybere dele af fjorden huser mange stenrev med
søanemoner, havsvampe, sargassotang o.l.
Blåmuslingen
er nok det mest almindelige bunddyr i fjorden,
og udgør grundlaget for et storstilet
muslingefiskeri. Men også sandmuslinger,
hjertemuslinger, knivmuslinger, myriader af
børsteorme og mange andre dyr lever i
fjordbunden. Tidligere var fjorden meget
fiskerig, men de sidste mange år er det gået
stærkt tilbage for næsten alle fiskearter.
Om efteråret og vinteren raster store flokke af
gæs og andefugle i fjorden. Store områder er
friholdt for jagt og giver både rigeligt med
føde og god beskyttelse mod vind og vejr.
Fjorden rummer også en betydelig bestand af
sæler og skarver. Begge dyr er karakteristiske
for fjordmiljøet og kan ses næsten overalt i
fjorden.
Blandt de fisk der vil blive fanget, tilberedt
og spist på Fjordens Aktivitetsdag er
Ålen.
Inden vi kaster os over den, er det rimeligt at
vide lidt om den..
Ålens livscyklus er stadig omgivet med megen
mystik.
Det er endnu ikke lykkedes at fange en af de
voksne ål på deres lange færd over Atlanten til
gydepladserne i Sargassohavet.
Der er stor forskel på gulål og blankåls
udseende.
Tidligere troede man, at der var tale om to
forskellige arter, men i dag ved man, at der kun
findes én art i Europa.
Ålelarver er glasklare og pilebladsformede.
Fra Sargassohavet føres de af Golfstrømmen til
Europa på deres 2-årige færd.
I kystfarvandene ud for Europa forvandles de til
glasål,
hvorefter de søger ind i fjorde, vandløb og
søer.
Under opvæksten kaldes ålen gulål på grund af
den gullige bugside. Når ålen er mellem 6 og 16
år gammel,
sker der en stor ændring af dens udseende.
Hovedet bliver smallere, øjnene større, og
farven ændres fra at være gul til at være
sølvskinnende. Nu kaldes den for blankål. Om
efteråret vandrer blank-ålen tilbage til
ynglepladserne i Sargassohavet. Ålen er en
udmærket spisefisk med hvidt, fast kød. De store
eksemplarer har ret fedt kød. I Danmark er røget
og stegt ål nogle af vore nationalretter.
Mindste fangstmål for ål er 35 cm. Hanblankål
bliver op til 50 cm lange og hunnerneop til 100
cm. Den maximale vægt er 3,5.
Ål, der lever i brakvand, er overvejende hanål,
mens ål i søer oftest er hunål. Fangsten af både
gulål og blankål i Østersøen og Nordsøen er
reduceret med 75% gennem de sidste 20 år. I
Danmark er fangsterne dog "kun" halveret.
Den farligste periode for ålen er i
glasålstadiet, hvor den er sårbar, mens den
vandrer op i floderne. I Frankrig, Spanien og
Marokko er glasål en delikatesse,
der spises som snack efter en tur i
frituregryden.
Men heldigvis har man også fået øjnene op for at
benytte glasålene til opdræt.
Opdrættere i Danmark har succes med ålen.
Ålen jager kun om natten. Den lever af småfisk,
rejer, frøer, krebsdyr og snegle. Når ålen har
nået blankålstadiet, svømmer den ud i havet for
at gentage færden til Sargassohavet. Den
kønsmodnes undervejs. Så vidt man ved, gyder
ålen ingen andre steder end i Sargasso-havet.
Gulålen fanges fra april til oktober og
blankålen om efteråret, inden den starter sin
færd mod Sargassohavet.
|
Forside
